Denne flotte grønne sten, ved første blik bedømt til at være en smaragd.
En refraktometeraflæsning viste et lysbrydningsforholdet 1,57 – 1,58 hvilket er for berylgruppen, det bekræftede, at det var en smaragd som hører til berylgruppen.
Den første overfladiske, undersøgelse med lup viste naturlige indeslutninger typisk for smaragd, hvilket jeg ville have konkluderet endeligt, hvis ikke undersøgelsen samtidig viste en luftboble nær rondisten, samt at underdelsfacetterne var afrundede, hvilket er typisk for bløde materialer, begge dele er en indikation for glas.
Men hvorfor viste brydningsforholdet at det var en smaragd? Det blev afsløret ved en undersøgelse af stenen under mikroskop.
Undersøgelsen viste tydeligt konturerne af en facetteret sten inde i grønt glas. Havde stenen været fattet i en lukket fatning havde der været en risiko for, at det ikke var blevet bemærket at det drejede sig om en såkaldt beryl-glasdublet, fremstillet ved at smelte grønt glas på en farveløs naturlig beryl.
Formålet med dette er naturligvis At fremstille et produkt som kan illudere noget værdifuldt, for at sælge det til en pris meget langt over dets værdi. Det er indlysende, at man ikke lægger så meget energi i at producere en sådan sten, hvis det ikke var for at udnytte manglende indsigt køberen,
Skriv et svar