Er en syntetisk diamant en diamant?
Det korte svar er NEJ.
En diamant er et mineral. Et mineral er et grundstof eller kemisk forbindelse, hvis bestanddele er
ordnet regelmæssigt i en krystalstruktur*, og som er dannet som et resultat af geologiske processer.
Derfor er kemiske, faste stoffer fremstillet i et laboratorium eller en fabrik, for eksempel syntetiske
smykkesten, ikke mineraler.
En syntetisk smykkesten har nøjagtig de samme kemiske, fysiske og optiske egenskaber, som de.
naturlige. De er en nøjagtig kopi af deres naturlige modstykke, fremstillet på en fabrik. Afviger en
stens kemiske, fysiske eller optiske egenskaber i forhold til dens naturlige modstykke, og er den
fremstillet for at ligne en naturlig sten, er der tale om en imitation.
Ordet diamant alene, eller navnet på en hvilken som helst anden sten, angiver at stenen er naturlig.
Er det en syntese eller en imitation, skal dette skrives umiddelbart i forbindelse med navnet –
eksempler er ”syntetisk diamant” og ”turkis imitation”.
Betegnelserne ”syntetisk”, ”laboratorie-dyrket/Laboratory-grown” og laboratorie-skabt/laboratory-
created” er synonyme. Ingen af udtrykkene må forkortes.
*Denne definition må tages med nogle forbehold, hvoraf de vigtigste er naturligt forekommende stoffer som opal og rav
Skriv et svar